2 Samuel 6:1-11
Bibelen på hverdagsdansk
David henter arken og fører den til Jerusalem
6 Derefter udvalgte David 30.000 af Israels bedste krigere 2 og gik i spidsen for dem til Ba’ala[a] i Judas stammeområde for at bringe den almægtige Herres Ark hjem—han, der troner mellem keruberne. 3-4 Arken, der i lang tid havde stået i Abinadabs hus på højen, blev anbragt på en ny oksekærre, som blev styret af Abinadabs to sønner, Uzza og Ahjo. Uzza gik ved siden af arken og Ahjo foran. 5 David og Israels øvrige ledere dansede og sang af alle kræfter til Herrens ære til musik fra lyrer, harper, tamburiner, kastagnetter og bækkener.
6 Men da de nåede til Nakons tærskeplads, snublede okserne, og Uzza rakte hånden ud for at støtte Guds Ark. 7 Da blev Herren vred og straffede Uzza, fordi han ikke viste ærefrygt for Guds Ark, som ikke måtte røres, og han døde på stedet. 8 David var oprørt over, at Herren havde straffet Uzza så hårdt. Derfor kaldte han stedet for „Peretz-Uzza”,[b] hvilket det hedder den dag i dag.
9 Episoden gjorde, at David blev bange for Herren. „Hvordan tør jeg bringe Herrens Ark hjem til mig?” sagde han. 10 Derfor ombestemte han sig, og i stedet for at føre Herrens Ark ind i Davidsbyen, lod han den indtil videre opbevare hos Obed-Edom fra Gat. 11 Der stod den i tre måneder, og Herren velsignede Obed-Edom og hans familie.
Read full chapterFootnotes
- 6,2 Et andet navn for Kirjat-Jearim, jf. 1.Krøn. 13,6.
- 6,8 Navnet betyder: „Udfaldet mod Uzza”.
Bibelen på hverdagsdansk (Danish New Living Bible) Copyright © 2002, 2006 by Biblica, Inc.® Used by permission. All rights reserved worldwide.